Hvornår: Søndag d. 2. august kl. 13:00 – onsdag d. 5. august kl. 15:30.
Sted: Bjergsnæs Efterskole
Pris: 1995 kr
I sommerferien afholder vi SpringCamp på Bjergsnæs Efterskole!
Campen er for alle springglade drenge og piger i alderen 9 - 15 år.
Glæd dig til fire dage dage fyldt med spring, aktiviteter, leg og fællesskab.
Vi skal træne i SpringCenteret, besøge DARE aktivitetscenter, i svømmehallen, lege og hygge sammen. Campen afsluttes med en opvisning, hvor forældre er inviteret til at se, hvad deltagerne har arbejdet med.
På campen møder du 35 dygtige instruktører, som står klar til at skabe de bedste oplevelser - både i springcenteret, under aftenhyggen og helt til vi siger godnat.
Prisen inkluderer kost og logi samt en drikkedunk og en camp-t-shirt, som du får med hjem.
Har du spørgsmål om SpringCamp, skriv eller ring til skolens kontor
Distributed by: Themewagon